Mest søgte sider

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til vores produkter, så er vi klar – uanset om det er stort eller småt.

Kontakt os

Koblede vinduer bevarer det oprindelige udtryk

Da 1.100 vinduer i Sygeplejerskernes hus skulle skiftes, faldt valget på koblede vinduer og døre. De kunne nemlig matche bygningens oprindelige udtryk fra 1932.

I det nordlige København, tæt ved Rigshospitalet, ligger Sygeplejerskernes Hus, som siden opførelsen i 1932 har været forbeholdt sygeplejersker. Bygningen har for nyligt gennemgået en omfattende facaderenovering, hvor de omtrent 1.100 vinduer skulle skiftes, og her blev vinduesproducenten Frovin valgt til opgaven:

"Vinduesudskiftningen har været del af ejendommens plan for fremtidigt vedligehold i et par år, da vinduerne efterhånden ikke længere levede op til nutidens standarder inden for eksempelvis lyd og energi. Derfor var det blevet tid til at skifte til nye, og de skulle ligne de oprindelige vinduer på en prik. Det skyldes, at Sygeplejerskernes Hus er bevaringsværdig i klasse to, hvilket vil sige, at det er pålagt fra kommunens side, at den håndværksmæssige og arkitektoniske stil bevares", fortæller projektleder Lars Lindegaard Olsen hos DEAS i Aarhus, som er rådgiver på projektet, og fortsætter:

"Alt lige fra hjørnebeslag og hængsler til konstruktion og udtryk skulle således matche det eksisterende, mens vinduerne også skulle have en helt særlig glasløsning. I 1900-tallet brugte man nemlig i stedet for nutidens float glas en glastype, man kalder trukket glas. Dengang producerede man glasset ved at puste og trække det, hvilket gav vinduerne uregelmæssigheder og et helt særligt spil, som man i dag tilstræber at matche. Det var således vigtigt, at vinduesproducenten kunne imødekomme de mange forskellige ønsker og krav til de nye vinduer."

Lever op til nutidens skærpede krav

Til samtlige af Sygeplejerskernes Hus’ 1.100 vinduer blev der således valgt en såkaldt koblet vinduesløsning med energimærke A fra Frovin, som både matcher det oprindelige håndværk og samtidig lever op til nutidens skærpede krav til eksempelvis isoleringsevne.

"Koblede vinduer er lavet ud fra gamle håndværksmæssige traditioner med et enkelt lag glas yderst og et forsatsvindue inderst. Løsningen er således tro mod det oprindelige vindues æstetiske kvaliteter samtidig med, at det er et moderne vindue, som lever op til nutidens standarder inden for blandt andet energi og lyd." fortæller Frovins salgschef, Claus Haastrup.

Fakta

Bygherre: Pensionskassen for Sygeplejersker (PKA)
Rådgiver: DEAS Aarhus
Entreprenør: Sjællands Vindues- & Dørcenter
Vinduesleverandør: Frovin Vinduer & Døre

Kontakt Frovin

Frovins konsulenter sidder klar til at rådgive dig om dit valg af vinduer og døre.

Tlf. 59504141

Find din rådgiver