Renovering af klassisk villa
Koblede vinduer fra Frovin giver et funktionelt og æstetisk løft til privat villa på Sjælland
Frovin leverede koblede vinduer og døre i forbindelse med en omfattende renovering af en privat villa fra 1897. Vinduerne fra Frovin matcher den elegante villas klassiske udtryk – og bidrager samtidig med en væsentlig støj- og energireduktion.
Gennem tæt sparing med bygherre og arkitekten har Frovin specialproduceret villaens i alt 24 nye koblede vinduer og døre. Til husets anneks har Frovin desuden produceret en foldedør, der på få sekunder giver mulighed for ugeneret adgang og udsigt til Øresund.
De oprindelige vinduer var utætte og udtjente
I forbindelse med en omfattende facaderenovering blev Frovin valgt som leverandør af koblede vinduer og døre til den klassiske villa på Sjælland. Opgaven bestod i at udskifte de gamle, udtjente vinduer, der med årene var blevet utætte og derfor kostede et stort årligt varmetab.
Kravet var, at de nye vinduer skulle tilføre moderne funktionalitet og energihensyn - og samtidig bevare ejendommens sjæl og charme. Desuden skulle vinduerne understøtte den elegante villas gennemførte grad af finish og kvalitet.
Vores målsætning var at nedbringe varmeforbruget markant – uden at gå på kompromis med facadens klassiske udtryk Privat bygherre, Villa på Sjælland
Nye koblede vinduer sparer energi og forskønner facaden
Samtlige elementer er produceret i kernefyrretræ af den højeste kvalitet og med smalle sprosser samt farvede hængsler og beslag. Tilsammen skaber vinduernes nøje udvalgte detaljer et yderst gennemført og eksklusivt look, der fremhæver facadens klassiske udtryk.
Foruden de synlige forbedringer på facaden, bidrager de nye koblede vinduer og døre med en markant bedre isolering samt et sundere indeklima. Desuden har vinduerne en betydelig støjdæmpende effekt og skærmer derfor al trafikstøj fra gaden.
"Vi er imponeret over Frovins sans for detaljer og kvalitet. Vinduerne er bestemt med til at højne ejendommens helhedsindtryk." - Privat bygherre, villa på Sjælland
Fakta
Bygherre: Privat bygherre
Arkitekt: Dorte Mandrup Arkitekter
Udførende: Tømrermester Kim Gøtze Nielsen
Vinduestype: Frovin, koblet 1+2
Kontakt Frovin
Frovins konsulenter sidder klar til at rådgive dig om dit valg af vinduer og døre.