< Forside

Om Energirenoveringspuljen

Energirenoveringspuljen er en tilskudsordning, som har til formål at gøre danske huse mere klimavenlige. 

Der bliver løbende åbnet op for at søge tilskud til energiforbedringer af boligen via Energirenoveringspuljen. Det være sig bl.a. isolering af klimaskærm, herunder nye vinduer og døre.

 

Tilskudsberettigede vinduer

Reglerne for ansøgning til Energirenoveringspuljen justeres løbende. Du kan læse mere om mulighederne for tilskud til vinduer og døre på Energistyrelsens hjemmeside. Link er længere nede på siden.

 

Frovin elementer med tilskud

Der kan søges tilskud til alle Frovins koblede elementer samt 3-lags termovinduer i Træ/Alu.

Ved termovinduer skal ved bestilling opgives, at der ønskes Energiklasse 2.

Renovering Nye Vinduer Og Doere 4

Læs mere om Bygningspuljen her

Se hele Positivlisten med tilskudsberettigede vinduer her

Energirenoveringspuljen i praksis

Hvis du vil søge tilskud til dit renoveringsprojekt, skal du og dit hus leve op til 5 krav:

1. Dit hus skal være en helårsbolig - og du skal selv eje det

2. Dit hus skal have et gyldigt energimærke i kategorien E, F eller G, og der må ikke være foretaget ændringer på dit hus, siden det blev udstedt

3. Projektet må ikke være sat i gang eller gennemført, når du ansøger

4. Du må ikke tidligere have fået tilskud til det samme projekt

5. Arbejdet skal udføres af en virksomhed med gyldigt CVR-nummer

 

Husk også:

- Der skal ansøges om tilskud med angivelse af energiklasse før bestilling af vinduer. Beregningen baseres på tilskud pr. m2.

- Tilskudsmodtager og fakturamodtager skal være identiske, både hvad angår navn og adresse

- Følgende skal desuden fremgå af din faktura:
Vinduernes certifikatnummer fra positivlisten, start- og sluttidspunkt på arbejdet, materiale- og lønomkostninger, udførendes navn, adresse og CVR. 

Brug for rådgivning?

Vi hjælper dig på vej, hvis du har spørgsmål til Energirenoveringspuljen - eller anden rådgivning i forbindelse med bevaringsværdige boliger og nybyggeri, der kræver moderne vinduer og døre med et klassisk udtryk.

Tøv ikke med at kontakte os – allerede i starten af dit projekt.

Kontakt os
Vibeke1400x930