Mest søgte sider

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til vores produkter, så er vi klar – uanset om det er stort eller småt.

Kontakt os

Koblede vinduer

Koblede vinduer forener et praktisk og et klassisk vindue, der passer til enhver bolig med respekt for den oprindelige arkitektur. Det gælder ældre boliger såvel som nybyggerier.

Et koblet vindue er en moderne version af de gamle kittede vinduer med sprosser, der har et enkelt lag glas yderst og et forsatsvindue inderst. Men hvor den inderste rude tidligere var monteret lidt upraktisk på vindueskarmen, er den yderste ramme og den inderste ramme her koblet sammen.

Resultatet er smukke kittede vinduer med koblede rammer, der åbnes og lukkes som et helt almindeligt vindue. Koblede vinduer er en god investering, da de har en stærk isoleringsevne, der holder kulden ude, varmeregningen nede og sikrer beskyttelse mod råd. Samtidig giver de enhver bolig et smukt, klassisk design – med respekt for den traditionelle arkitektur.

Mange fordele ved koblede vinduer

Koblede vinduer er lavet af dansk håndværk, dansk design og dansk kvalitet. Det giver koblede vinduer i høj kvalitet, og med det følger der en række fordele. Et koblet vindue har fx:

  • en unik isoleringsevne
  • effektiv støjdæmpning
  • lang holdbarhed
  • høj funktionalitet
  • ægte sprosser og original kitfals

Energioptimering og bæredygtighed

At spare på energien er ikke kun godt for miljøet og klodens fremtid. Det sparer også penge på varmeregningen. Hos Frovin har vi stor fokus på at skabe vinduer og døre, som er energibesparende.

Vi forsøger generelt at sænke energiforbruget i vores produktion. Træet, vi bruger, kommer udelukkende fra FSC®-certificeret skovbrug, som genplanter og tager hensyn til miljø og natur. I vores produktion minimerer vi al spild. Vi genanvender fx træ og savsmuld, der er tilovers, og bruger det til træbriketter eller til opvarmning.

Se energimærker her

Modeller

Koblede vinduer til enhver klassisk facade

Koblede vinduer og døre kommer i mange varianter; små og store, firkantede eller buede, mange eller få sprosser. Fælles for Frovins brede vifte af vinduesmodeller er, at de alle fører tilbage til den oprindelige stil – med respekt for datidens arkitektur og æstetik.

Vi tilpasser alle vinduesmodeller og konkrete mål, så de matcher bygningens oprindelige udtryk til forveksling og på den måde genskaber den klassiske stil. 

Se et lille udvalg af vindues-modeller herunder.

Referencer

Gennem tiden har vi sat vores fingeraftryk på flotte, historiske bygninger i form af koblede vinduer, der har været med til at bevare et autentisk og klassisk udtryk. Kom bag facaden på udvalgte referencer – fra store villaer og charmerende lejlighedskomplekser til historiske bygningsværker.

Referencer

Forskellige typer af koblede vinduer

A-vinduet
Et koblet energivindue

U-værdi 0,94

Vores unikke koblede vindue – A-vinduet – opfylder de strenge energikrav, der gælder for BR18-tillægget til Bygningsreglementet og har en U-værdi på blot 0,94. Alligevel holder A-vinduet sig inden for en yderst fornuftig økonomiramme i forhold til andre A-vinduer.

 

AU-vinduet
Et koblet energivindue i topklasse

U-værdi 0,82

Gennem en målrettet produktudvikling er det lykkedes os at udvikle et af markedets bedste koblede vinduer – også når det gælder energioptimering.

AU-vinduet er et unikt koblet energivindue, der lever fuldt ud op til de strenge energikrav i BR18-tillægget til Bygningsreglementet. U-værdien på AU-vinduet er blot 0,82, hvilket gør det til et af Europas bedste koblede energivinduer. Derudover kan vinduet også fås som støjreducerende.

Foruden de energi- og lydmæssige fordele rummer AU-vinduet naturligvis de samme æstetiske kvaliteter, som kendetegner Frovins øvrige koblede vinduer.


AL-Vinduet
Et koblet energi- og lydvindue

U-værdi 0,85

AL-vinduet er et koblet vindue i særklasse med en høj energioptimering og lyddæmpning. Vinduets U-værdi er på blot 0,85, hvilket er enestående for et koblet vindue kombineret med en dokumenteret lydperformance på RW=34 dB. Dermed lever det fuldt ud op til BR18-tillægget.

I forhold til andre vinduer, der ikke er koblede, har AL-vinduet en yderst fornuftig pris og er samtidig en æstetisk løsning til klassiske ejendomme med støjudfordringer. AL-vinduet kan med fordel vælges mod både gård og gade, da det har en optimal lyddæmpende effekt.

10 års garanti

Frovins vinduer er produceret på Nykøbing Mors og lavet af FSC-certificeret kernetræ af højeste kvalitet, der gør os i stand til at levere kvalitetsvinduer og -døre med lang holdbarhed og levetid. Derfor giver vi 10 års garanti på vores produkter. 

 Garantien gælder ikke kun vinduer og døre, men omfatter også kitning, herunder vores stærke specialkit i form af vedhæftning, rynkedannelse og krakelering, og glaskit.  

Læs mere om 10 års garanti her

Tilbehør - små detaljer til stor forskel

Forskellen ligger i detaljen. De farvede hængsler, harlekin-sprosserne, de smukke greb eller noget helt fjerde. Enhver detalje på et koblet vindue er med til at sikre et unikt og gennemført resultat. Derfor tilbyder vi et bredt udvalg af vinduestilbehør som greb og hængsler, der fuldender vinduers udtryk og er med til at gøre dem unikke og personlige.

Læs mere om tilbehør til vinduer

Energioptimerede glas og ruder

Koblede vinduer fra Frovin kommer med forskellige typer af glas og ruder, der gør det muligt at vælge den løsning, der passer bedst til boligen. Alle vores koblede vinduer bliver produceret med et enkelt glas i den yderste ramme, f.eks. med almindeligt 4 mm glas, 6 mm glas, råglas eller buet glas.

I den inderste ramme er en lavenergirude, som er en energibesparende og støjreducerende løsning. Frovins koblede vinduer er i forvejen mere lyddæmpende end almindelige termoruder, men er der behov for ekstra god lyddæmpning, anbefaler vi, at der monteres en særlig lyddæmpende rude. Den består af to glas med hver sin tykkelse.

Læs om alle glas mulighederne her

Farver

Alle vores koblede vinduer kan leveres i 8 farver.

Koblede vinduer fra Frovin kommer i otte standardfarver, der passer til de fleste bygninger. Standardfarverne er blot et udvalg af muligheder, og vi leverer også forskellige farver udvendigt og indvendigt. På den måde er det muligt at vælge de farver, der komplimenterer både bygning og indretning bedst.  

 Vi anvender et særligt vedligeholdelsesfrit kit, der er gennemfarvet og derved forøger holdbarheden og skaber en pænere facade i mange år frem. Den fås også i hvid, sort og grøn som standardfarver. 

Kontakt os for mere information om farvevalg.

 

Sprosser og poste

Vinduer med kitfals er blevet brugt i mange år og er i dag et populært valg til at bevare et autentisk design i klassiske og bevaringsværdige huse. Den yderste ramme på Frovins koblede vinduer er med et-lags glas og gennemgående sprosser med kitfals. Sprosserne har den originale dimension som koblede vinduer fra fordums tid. Kitfalsen har en gennemprøvet bredde, så kittet hæfter optimalt og sikrer, at vinduet forbliver tæt.

Snittegninger

Se snittegninger for koblede vinduer og døre her.

Snittegninger – Koblede vinduer og døre

Vejledning

Find vejledninger og informationer om vores produkter:

  • Monteringsvejledning
  • Brugervejledning
  • og meget mere

Se alle vejledninger her

Vedligeholdelse

Her kan du finde vejledninger og gode råd om at vedligeholde dine vinduer og døre.

  • Sådan maler du dine vinduer og døre
  • Justering og smøring
  • Dug – Harpiks og meget mere.

Vedligeholdelse

DVV og CE mærket

Alle vinduer og døre fra Frovin lever op til branchens strengeste kvalitetskrav og er DVV-certificerede og CE-mærket. Vores certificeringer og mærkninger er bevis for, at vores produkter er af højeste kvalitet.

Læs om certificeringer og mærkninger

Farver

Alle vores døre kan leveres i 8 standard farvemuligheder, der passer til bygningen og indretningen. Vi leverer gerne forskellige farver udvendig og indvendig.
Farverne er blot et lille udvalg af muligheder. Kontakt os for mere information om farvevalg.

Frovin anvender en særlig vedligeholdelsesfri kit, der er gennemfarvet og derved giver forøget holdbarhed og en pænere facade i årevis. Den fås i følgende standard farver: Hvid, sort og grøn.

Pris på koblede vinduer

Der findes ikke én fast pris på koblede vinduer. Prisen afhænger bl.a. af vinduestype og -model, tilkøb af tilbehør og detaljer, mv. Hos Frovin står vi altid klar til at hjælpe. Book et møde eller kontakt os for at høre nærmere omkring en pris på koblede vinduer.

FAQ

Vinduer med kitfals er blevet brugt i mange år og er i dag et populært valg til at bevare et autentisk design i klassiske og bevaringsværdige huse. Den yderste ramme på Frovins koblede vinduer er med et-lags glas og gennemgående sprosser med kitfals. Sprosserne har den originale dimension som koblede vinduer fra fordums tid. Kitfalsen har en gennemprøvet bredde, så kittet hæfter optimalt og sikrer, at vinduet forbliver tæt.

Et koblet vindue er en moderne version af gamle kittede vinduer med sprosser. Det består af en udvendig og en indvendig ramme, der er koblet sammen og åbner som ét. Typisk har den yderste ramme små sprossede ruder, mens den inderste har ét stort rudefelt. Resultatet er koblede vinduer, der både er smukke og praktiske, idet de forener et klassisk udtryk til nye og ældre boliger med et godt indeklima og minimal vedligeholdelse.

Koblede vinduer bruges til enhver bolig med respekt for den oprindelige arkitektur og æstetik. Det gælder både ældre huse, der skal renoveres, eller nybyggerier, der ønsker et klassisk udtryk.