Koblede vinduer til boligforeninger og andre projekter
Bliv klædt på til at træffe det rigtige valg af nye vinduer og døre i originalt design
Frovin har stor erfaring med renoverings- og byggeprojekter. Især når det kommer til bevaringsværdige bygninger. Vi har stor know-how om lovgivning, tilskud og projekt-planlægning.
Vi har i flere år samarbejdet med førende eksperter og rådgivere inden for facade-fornyelse og renoveringsprojekter udført med største respekt for den originale arkitektur og fremtoning.
Download brochure
Bliv klogere på, hvilke overvejelser du skal gøre dig når du skal vælge vinduer og døre til dit boligprojekt.
Koblede vinduer med unik isoleringsevne og støjdæmpning
Den særlige konstruktion i koblede vinduer giver en sublim isoleringsevne med en meget lav U-værdi, der gør Frovins løsning til et af Europas bedste koblede energivinduer.
Koblede vinduer og døre fra Frovin giver desuden en enestående støjreduktion, hvilket især gavner boliger, der er plaget af trafikstøj.
I Frovin har vi en bæredygtig tilgang til det at producere vinduer og døre.
Vores vinduer og rammedøre er i ren FSC®-certificeret træ fra bæredygtige skovbrug, og Frovin er registreret i databasen for byggeprodukter, som kan indgå i Svanemærket byggeri.
Hos Frovin producerer vi også termovinduer (træ/alu og træ), terrassedøre, facadedøre og foldedøre efter individuelle ønsker og behov – nøjagtig som vores koblede vinduer og døre.
Det betyder, at du kan nøjes med én leverandør til hele vinduesprojektet, hvis du f.eks. ønsker koblede vinduer til gaden og termovinduer til gården.
Det sikrer et ensartet udtryk og én samlet og velkoordineret levering.
Frovins vinduer og døre produceres i Danmark med høje krav til æstetik, energioptimering og lydisolering. Alle vinduer og døre er nøje udviklet og bearbejdet tro mod håndværksmæssige traditioner.
Vi anvender udelukkende kernefyrretræ fra nordisk fyr. De koblede vinduer og døre er med ægte gennemgående sprosser og kitfals, og de er selvfølgelig DVV mærkede og med 10 års garanti – også på kittet.
Vi er specialister i rådgivning og følger projektet tæt - før, under og efter renovering af ejendommen.
Vi møder jer, når og hvor det passer jer bedst. Vi inviterer gerne indenfor i vores showroom, og vi kommer også gerne ud til et møde hos jer, også om aftenen.
Endelig kan vi varmt anbefale at tage en referencetur med os rundt i indre København.
Vi er specialister i bevaringsværdige boliger og nybyggeri, der kræver moderne vinduer og døre med et klassisk udtryk. Med vores know-how og rådgivning i ryggen, er du sikret et gennemført resultat.
Tøv ikke med at kontakte os – allerede i starten af dit projekt.