< Forside

Dæmp støjen med klassiske og lydisolerende vinduer

Støj er ikke blot forstyrrende, men også skadeligt for helbred og sundhed. Nye koblede vinduer fra Frovin giver en bedre isolering og reducerer støjen – uden at gå på kompromis med den oprindelige arkitektur.

G5A0202

Særligt i ældre bygninger kan støj virke fremtrædende. Støj fra trafik, industri eller liv i gaden. Men støj kan ikke kun virke generende. Undersøgelser fra WHO og Kræftens Bekæmpelse viser, at støj kan give gener som søvnproblemer, hovedpine, forhøjet blodtryk og øget risiko for diabetes, hjertesygdomme og lymfekræft. Hos børn kan det sågar give koncentrationsbesvær og påvirke indlæringsevnen.

Det er koblede vinduer fra Frovin en løsning på. Det lyddæmpende vindue består af et udvendigt og et indvendigt vindue med hver sin ramme. Rammerne er koblet sammen, så vinduet kan åbnes som et helt almindeligt vindue. De har lydisolerende glas, der sænker lyden med op til 36 dB og på den måde bidrager til en bedre isolering og et mere afslappende indeklima. Det skaber også øget komfort og velvære på grund af mindre kuldestråling og -nedfald.

Lydisolerende vinduer fra Frovin fås i forskellige typer, så det er muligt at vælge dem, der komplimenterer og fremhæver den oprindelige stil bedst. For vores vinduer er skabt med respekt for historien. Tro mod traditionen.

Frovin Lyd Vinduessnit(1400X930)

Koblede vinduer til stor forskel

Opfattelsen af, hvornår lyd bliver til støj, er individuel. Det typiske støjniveau for en gade i et beboelsesområde er 60-65 decibel. Med Frovins lyddæmpende vinduer kan støjniveauet reduceres helt ned til 30 decibel, hvilket svarer til lav tale eller hvisken.

 

Lydbarometer Frovin(1400X930)

Sådan måles lyd og støj

Det er ikke al lyd, der karakteriseres som støj. Støj er, når lyd bliver generende. Støj måles i decibel (dB), hvor 0 dB er den svageste lyd, der kan høres, mens 120-130 dB er smertegrænsen med risiko for høreskader.

En reducering på 8-10 dB vil høres som en halvering af lyden. Det betyder, at selv en mindre ændring på 3-4 dB kan høres. Derfor vil lydisolerende koblede vinduer fra Frovin gøre en mærkbar forskel i støjniveauet og har på den måde meget at sige for både livskvalitet, helbred og sundhed.

Miljøstyrelsen har sat en grænseværdi på 33 dB målt inde i boligen med lukkede vinduer.

Læs mere om støj på miljø- og fødevareministeriets hjemmeside​

Renovering-nye-vinduer-og-døre(2).jpg

Lydisolerende glas lukker larmen ude

Støj er lydbølger, der sættes i svingninger. Lyddæmpende vinduer består af flere lag glas i forskellige tykkelser. De varierende tykkelser gør, at de ikke kan svinge i takt med lydbølgerne, hvilket medfører, at støjen dæmpes.

Frovins koblede vinduer har lydisolerende glas, der er testet til at kunne sænke lyden med op til 36 dB. Vores lyddæmpende vinduer giver altså en mærkbar støjreduktion.

Læs mere om vinduers lydisolation

 

Lydtest af koblede vinduer sikrer høj kvalitet

Det er vigtigt for os, at vores kunder får størst værdi for pengene. Derfor har vi testet vores forskellige lyddæmpende vinduer for at finde frem til de bedste løsninger. Testene har fundet sted på DELTA’s lydlaboratorie i Aarhus.

Testene af lydmålinger er blevet foretaget på Frovins koblede dannebrogsvinduer med 1+2 og 2-fag i størrelsen 1230x1480 mm. Værdierne er målt i laboratoriet med vinduerne monteret i muren.

Læs mere om testen her
Jan Saabye 1400X930

Få kompetent rådgivning

Hos Frovin har vi i mere end 40 år produceret kvalitetsvinduer og -døre, der understøtter den oprindelige arkitektur. Med respekt for historien, traditionerne og det gode håndværk.

Har du spørgsmål, brug for rådgivning til valg af lydisolerende vinduer eller udvikling af den helt rigtige løsning, er du velkommen til at kontakte os. Så finder vi sammen den rigtige løsning for dig.

Gå til rådgivning

FrovinProduktion201_kitter_red.jpg

Kvalitetshåndværk ned til mindste detalje

Alle koblede vinduer fra Frovin er af højeste kvalitet. Udviklet og bearbejdet med udgangspunkt i det oprindelige vindue af erfarne specialister. Vi skræddersyer alle vores lydisolerende vinduer, så det matcher bygningens oprindelige udtryk.

Vi producerer døre og vinduer i FSC®-certificeret kernefyrretræ, og vi kitter vinduerne ved hjælp af en kitrobot for at sikre en ensartet og flot finish. Kitten gennemgås herefter af vores specialiserede medarbejdere. Det er håndværk ned til mindste detalje. Derfor giver vi altid 10 års garanti på alle lyddæmpende vinduer.

Læs mere om Frovins kvalitet her